Når man beslutter sig for at lave et barn og smide præventionen, så sparker utålmodigheden lynhurtigt ind, og de to streger skulle gerne have været kommet i går. Sex bliver hurtigt skemalagt og tilrettelagt efter ægløsningstest, konkrete tider, og spontaniteten forsvinder hurtigt.

Når man begynder i behandling har man allerede været igennem mange måneder uden held. Kroppen er måske allerede begyndt at stresse, livet som ufrivillig barnløs fylder meget i ens hverdag, og måske begynder det at tære på parforholdet.

At være ufrivillig barnløs, kan være enormt ensomt, da måske ingen i ens netværk er i samme båd. Det kan være en fortvivlende og angstprovokerende situation at
stå i. Man kan føle sig alene, ja måske endda forkert, fordi man ikke ser, at mange andre kæmper.

Mange oplever en eksistentiel krise, også på identiteten, når det ønskede barn udebliver. På trods af, at barnløshed er et stigende problem, og ca. hvert tiende barn kommer til ved hjælp, så er der stadig et stort tabu omkring det at være ufrivillig barnløs, og ikke at kunne lave et barn i soveværelset. Det er de færreste, der kan forestille sig eller sætte sig ind i, hvad ufrivillige barnløse går igennem, i håbet om at få et barn.

For ikke at snakke om, hvordan det kan påvirke og belaste psykisk, fysisk, parforholdet, det sociale liv, arbejdslivet, samt økonomisk. Det er også de færreste der tror, at de vil blive en del af den kedelige statistik, og derfor rammer mange en mur, når graviditeten udebliver og ikke sker ligesom på film eller som i vennekredsen.

Ifølge Gabor Maté er der fire primære grunde til at vi bliver stresset:.

1. Tab af kontrol

2. Usikkerhed

3. Mangel på information

4. Konflikt (Manglende evne til at eller mulighed for
at udtrykke følelser)

Alle 4 aspekter er efter min vurdering til stede i større eller mindre grad ved ufrivillig barnløshed, og mange af dem er forbundne og påvirker hinanden
indirekte. Man kan ikke kontrollere, om, når og hvis det sker. For ikke at snakke om den ulidelige vente tid efter ægløsninger eller æg oplægning.

Derudover reagerer vi alle forskelligt, nogle holder det for sig selv, mens andre har behov for at snakke om det. Men hvis vi holder det for os selv, kan det komme til at fylde uhensigtsmæssigt meget og vi risikerer at ende i konflikt eller isolere os fra vores partner, pårørende mm.

Det er ligeledes min vurdering at tager vi hånd om grund nummer 4, så vil det have en positiv afsmittende effekt på flere af de andre aspekter.

Så hvorfor er det så vigtigt at få snakket om? Forskning viser, at længerevarende ufrivillig barnløshed kan føre til angst, stress og depression. Ydermere viser
en dansk undersøgelse, at 15% af de kvinder, der har været i fertilitetsbehandling mere end i et år, udvikler alvorlige depressive symptomer. Lidt nedslående I know, men der er heldigvis også nyere forskning, der viser, at får vi kontakt til kroppen, ro i hovedet, og styr på tankerne, så kan vi forbedre vores fertilitetschancer med HELE 40%.

Så, det ville da være helt tosset ikke at prøve, synes du ikke?